Jeg vil gerne at du skal vide, hvem jeg virkelig er.
Jeg gik fra at være Landsholdspiller og Dansk Junior Mester, til at spille som professionel på Nordic League. Videre til at stoppe med golf i 6 måneder og studere matematik, for endelig at finde min plads som golftræner. I dag hjælper jeg spillere på alle niveauer, fra begyndere til Tour Pro’er, med at forbedre deres Short Game. Jeg er lykkelig for hvor jeg er endt som Short Game Træner, men vejen hertil var fyldt med uventede begivenheder.
Da jeg var seks år gammel spurgte jeg mig far, om vi kunne begynde med at spille golf. Min børnehave var placeret lige bagved Driving Rangen i Helsingør Golf Club. Her tilbragte jeg mange dage med at se klubbens medlemmer træne deres sving. Min far var klar på udfordringen, og i løbet af sommeren begyndte vi at spille sammen.
Min far og jeg begyndte at spille i Hornbæk Golf Klub. Både min søster og mor begyndte også med sporten senere. I 2003 flyttede vi til Helsingør Golf Club, hvor jeg tilbragte de fleste af mine år som junior. Klubben havde en rigtig god juniorafdeling, og jeg blev bedre og bedre som tiden gik.
Min nuværende chef Peter Thomsen, grundlægger af Dansk Golf Akademi og medstifter af Dansk Junior Golf Akademi, inviterede mig i 2006 til at deltage i hans junior talent projekt. Det var her jeg blev uddannet i hvad en seriøs tilgang til golfsporten var. Jeg lærte utroligt mange gode ting på akademiet og min udvikling som spiller fortsatte i den rigtige retning med solid fart.
I 2009 blev jeg udtaget til junior landsholdet. Det var en stor ære at repræsentere de danske farver. Jeg blev først udvalgt til at være en del af observations-truppen, og senere blev jeg flyttet til A-truppen.
I 2010 besluttede jeg at flytte væk fra min familie og venner i Helsingør, til den anden side af Danmark, for at blive en del af Ikast-Brande Sportstar College. Stedet ligger Midtjylland og muliggøre en dagligdag med sport på højeste plan og uddannelse. Jeg husker at være meget spændt, men også meget nervøs den første dag ved ankomsten. Jeg fandt dog hurtigt en rytme i både golf- og skolelivet, og jeg nød at være en del af et meget unikt miljø.
Halvvejs igennem andet år af gymnasiet begyndte jeg at tænke på, hvad der skulle ske når jeg var færdig. Jeg havde altid haft en lille drøm om at tage til USA og spille college-golf, igen for at kombinere golf og uddannelse. Dette var faktisk planen, hele vejen indtil jeg færdiguddannet på gymnasiet. Men det gik ikke helt efter planen. Jeg tog en SAT Test, og havde kontakt til flere colleges der var interesseret i at jeg skulle spille for dem. Jeg havde dog en helt del problemer med NCAA-godkendelsen, og pludselig løb tiden fra fra mig. Da jeg indså at jeg ikke nåede at få styr på en aftale til sommeren efter min gymnasiale uddannelse, besluttede jeg mig for at springe min USA drøm over.
År 2010 og 2011 havde golfmæssigt ikke været de bedste. Jeg arbejdede hårdt i skolen for at følge med de mange opgaver. Samtidig gjorde mit bedste til golftræning og turneringer. Jeg havde et par fine resultater, men ikke noget vildt overhovedet.
Dette førte til at jeg ikke blev udtaget til holdet, som repræsenterede Danmark til Europamesterskaberne for juniorer, i både 2010 og 2011. Det havde været en drøm i mange år at spille denne turnering, og det var derfor hårdt at blive fravalgt 2 år i træk. Jeg fortalte mig selv at jeg skulle stole på processen og tro på de langsigtede mål, selvom det ikke var så sjovt.
I 2012 skete der et stort gennembrud for mig. Jeg vandt min første store sejr, nemlig Danmarksmesterskabet for Juniorer. Efter at have været sidste spiller der kom igennem slagsspils-kvalifikationen, vandt jeg både 1/8 finalen, ¼ finalen og ½ finalen. I finalen mødte jeg en af mine rigtig gode venner Jeppe Andersen, som i dag spiller professionelt. Med en birdie på andet omspils-hul tog jeg sejren, og det var en kæmpe lettelse for mig at se, at mit spil kunne slå de bedste juniorer i landet og at jeg kunne præstere under stort pres.
I 2013 blev jeg student på Ikast-Brande Gymnasium. Jeg har klaret den igennem 3 hårde år med både skole og golf som høj prioritet. Jeg kom ud med et meget solidt gennemsnit, som jeg var rigtig stolt af at have opnået.
Efter jeg blev student vendte jeg tilbage til Nordsjælland og boede hos min familie. Jeg spillede golf på fuldtid, og havde et bijob på den lokale McDonald’s. I efterårssæsonen 2014 spillede jeg kvalifikationen til Ecco Touren, hvor jeg endte med et godt resultat, som gav mig adgang til alle Ecco Tour turneringer det følgende år. I begyndelsen af 2015, efter mange spekulationer om fremtiden, besluttede jeg mig for at turne pro.
Du tænker måske:
Var det ikke lidt tidligt? Jeg er lige blevet færdig med gymnasiet og var kun 19 år gammel. Men sandheden var, at jeg planlagde at spille et helt år på Ecco Touren, og hvorfor ikke give mig selv en chance for at vinde nogle penge som pro, i stedet for at spille som amatør og kun have omkostninger ved at gøre det?
Første halvdel af 2015 sæsonen spillede jeg på Ecco Touren. Pengepræmierne er ikke store, og udgifterne kan hurtigt stige til et relativt højt niveau. Mit spil var ikke prangende i de første turneringer, og jeg missede de 4 første cuts.
Men sandheden var
Jeg nyd ikke at spille golf længere. Det var blevet et job, og jeg savnede at elske spillet. De mange timers træning hver dag syntes længere og længere, og pro-livet var ikke længere tiltalende for mig på det tidspunkt af mit liv. Dette førte til et alvorligt fald i motivation og selvtillid, og en dag på træningsbanen spurgte jeg mig selv:
“Hvad laver du egentligt her?”
Svaret var både simpelt og uendeligt kompliceret. Jeg havde brugt det meste af mit liv til at forberede mig på at være professionel golfspiller, og da jeg pludselig stod mit i drømmen, var det slet ikke så fantastisk, som jeg havde forestillet mig. Den 20-årige dreng var pludselig enormt forvirret over hvordan hans fremtid skulle se ud.
I den sidste halvdel af 2015 og i begyndelsen af 2016 spillede jeg slet ikke golf. Jeg brugte min tid på at arbejde på McDonald’s, samt på at læse matematik på A-niveau. Min plan var at læse bygningsdesign på DTU, og hertil skulle jeg have matematik på et højere niveau end hvad jeg havde. I perioden havde jeg det fint med at studere og arbejde, men det var en utrolig mærkelig fornemmelse ikke at spille golf overhovedet.
En dag i begyndelsen af januar 2016 kom en af mine gode venner og spurgte mig:
“Savner du ikke golf? Det har været en så stor del af dit liv i så mange år, og nu er det pludselig væk. Det virker som om, at du ikke er den samme person uden det i dit liv? “
Ooooooog, det var jo helt rigtigt. Det var en mærkelig følelse at ikke have spillet, som jeg havde elsket så meget, som en del af mig længere. I de følgende dage tænkte jeg meget. Rigtig meget. Jeg kunne ikke benægte de følelser, som spørgsmålet havde medført.
Efter flere dage med tonsvis af overvejelser, besluttede jeg mig for at skrive til min nuværende chef og mentor, Peter Thomsen. Som tidligere nævnt er han grundlægger af både Dansk Golfakademi (DGA) og Dansk Junior Golf Akademi (DJGA). Jeg skrev:
“Hey Peter! Tror du det er muligt for mig at deltage i en DJGA-træning? Bare for at være med på sidelinjen og se, hvordan det er at være på træner-siden.”
Bare et par minutter senere svarede han:
“Du er selvfølgelig mere end velkommen! Faktisk søger jeg netop nu en PGA Træner Elev til en af vores faciliteter. Kunne det ikke være noget for dig?”
Og pludselig ændrede min verden sig fuldstændigt.
Efter et par timer med at voldsom tanke-aktivitet, svarede jeg Peter tilbage på hans besked og sagde ja tak til tilbuddet. Dansk Golf Akademi trænerteamet er kendt som et af, hvis ikke det stærkeste træner team i landet. Desuden havde jeg i mine mange år som elev hos Peter opbygget et stærkt forhold til hvad DGA og DJGA står for.
Det var simpelthen et tilbud, jeg kunne ikke sige nej til.
I 2016 begyndte jeg som PGA Elev i DGA. Min daglige gang havde jeg i Frederikssund Golf Klub, og om vinteren i Indoor Golf Kokkedal. Jeg var heldig at have et fantastisk træner team at lære fra. Andreas Kali, Carina Vagner og Peter Thomsen fungerede som mine mentorer. Hver af dem har lært mig en masse vigtige ting, og uden dem ville jeg ikke være nået hertil i dag.
I min tid som Elev deltog jeg i det danske PGA Træner uddannelses forløb. Jeg nød at møde nye venner og kollegaer, og i 2017 blev jeg kåret som “Årets Elev” i PGA Danmark. Jeg var en stor ære for mig.
Den danske PGA uddanelse er både en golftræner uddanelse, samt en salgs / økonomiuddannelse
Efter de første 2 år som PGA-studerende følte jeg, at jeg ville mere som træner end blot at være i en klub. Derfor besluttede jeg mig for at dykke ned i det korte spil af golfspillet, mere bestemt chip, pitch og bunker. Jeg rådføret mig med min chef og mentor Peter Thomsen, og han støttede mig 100% i min beslutning om at blive Short Game Træner. Jeg har siden da brugt endeløse timer for at undersøge, udvikle, lære, læse og studere indenfor Short Game feltet, og jeg gør det stadig hver evig eneste dag. Der er uendelig mange områderne i Short Gamet som man kan dykke ned i, og jeg føler stadig der er mange ting at lære endnu.
På en træningslejr i USA i 2008/2009, spurgte Thomas Poulsen, hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke skulle spille golf? Thomas er nuværende landtrænertræner fro damelandsholdet og en rigtig god ven.
Mit svar til ham var, at jeg faktisk kunne lide ideen om at være specialiseret træner. Det skulle højst sandsynligt være indenfor Short Game hvis det skulle være.
I dag hjælper jeg spillere på næsten alle niveauer. Fra LPGA Tour, European Challenge Tour, Nordic League, til landsholds spillere, talentfulde juniorer, hverdags amatører og begyndere.
Og sandheden er:
Jeg nyder at arbejde med hver enkelt af dem!
Husk, du er altid velkommen til at skrive til mig med spørgsmål, eller hvis du gerne vil dele din historie med mig.