• +4527976587
  • mail@worldofshortgame.com

Simon Bukrinsky

Simon Bukrinsky

Short Game spil

Landingszone stigen

Lav en landingszone på 1 x 1 meter (placer 4 stk jern i en firkant). Placer en bold lige udenfor green. Carry bolden i zonen. Hvis det lykkedes går du 2 meter længere tilbage. Gør det samme igen. Hver gang du rammer et slag, går du 2 meter længere væk. Hver gang du misser et slag, går du 2 meter tættere på igen. Du skal klare 10 stationer for at have gennemført øvelse.


6 eller 9 huller af 3 slag

Find 6 eller 9 forskellige slag rundt omkring green (2 nemme, 2 mellem, 2 svære). Lig 3 bolde på en række i retning af hullet, væk fra hvert hul, med 1-2 meters mellemrum. Slå alle 3 slag mod hullet. Slår du 0 bolde indenfor 5 fod, giver det en dobbelt bogey. 1/3 giver bogey, 2/3 giver par, 3/3 giver birdie. Du skal gå i par eller under på runden for at gennemføre øvelsen.


6-slags prøven

Vælg 6 forskellige slag rundt omkring green (9 hvis du har god lang tid til at træne), og placer en spand/stick/tee for at markere hvor slagene skal slås fra. Det første slag skal være standart sværhedsgrads, hvorefter hvert slag stiger I sværhedsgrad hele vejen op til det sidste slag der skal være meget udfordrende (du må gerne tage bunker-slag med hvis du føler for det). Ender bolden indenfor 5 fod af hullet på det første slag, rykker man videre til slag nr. 2, og sådan fortsætter man. Hvis man misser et slag går man et slag tilbage. Misser man 2 slag i træk, starter man forfra ved slag 1.  Holer man et slag rykker man frem og springer et slag over. Kæmp dig nu hele vejen op til det sidste slag og klar det. Når du har klaret hul 6, skal du ramme en landingszone (4 jern i en firkant) fra 10 meters afstand for at gennemføre spillet. Misser du dette slag, går du tilbage til slag nr. 6. Misser du også dette slag, har du jo misset 2 gange i træk, og du må starte forfra.


9 hullers ind-og-i med monye-ball

Lav 9 hullers rundt omkring green. Du skal nu komme ind-og-i på alle hullerne. Start på hul 1, hvis det lykkedes at komme ind og i går du videre til hul 2. Sådan fortsætter du. Hvis du misse en ind-og-i skal du over og slå et slag mod en landingszone du har lavet af 4 jern i en firkant, fra 10 meters afstand. Rammer du zonen, må du fortsætte på det hul du missede. Hvis du ikke rammer zonen, skal du starte forfra på hul 1. Når du har kæmpet dig op og klaret hul 9, skal du ramme landingszonen for at gennemføre spillet. Hvis du misser dette vinder-slag, er det helt forfra.



Range spil

6 i træk 

Du skal have 3 fairways ude på rangen, en der er 4 fingre bred (til driver), en der er 3 fingre bred (til lange jern og køller) og en der er 2 fingre bred (til mellem og korte jern). Du stiller 6 af dine jern/køller op på en række. Du skal slå med disse 6 jern/køller i den rækkefølge de står i. Det gælder om at du skal ramme alle 6 jern/køller i træk indenfor din forudbestemte fairway. Det kan være du rammer de 3 første slag, men misser den 4, så fortsætter du bare til nummer 5 i rækken af jern/køller, men ”restarter” dine antal slag ”i træk”. Bliv ved indtil du har ramt 6 i træk.


Approach slag – Miss-side spillet 

Brug nedenstående scorekort. Spillet spilles med lange jern, dvs 3, 4 & 5 jern, som du skifter i mellem på hvert hul. På hvert hul er angivet en “god” og en “dårlig” side. Der gives point afhængig af hvor mange fingre du er indenfor flaget i carry hvis du er på den rigtige side, men hvis du slår bolden på den forkert side af flaget er der altså -5 point. Spil 18 huller og lav en score.

Approach game – Miss side


9 huller af 3 slag

Du skal spille 9 huller på rangen. Hvert hul består af 3 slag. En driver, et langt jern, og et kort jern. Du skal lave 3 fairways ude på rangen, en til driver (4 fingre), en til de lange jern (3 fingre), og en til de korte jern (2 jern). Slå nu de 3 slag, hvis du rammer 0/3 fairways/mål får du en dobbelt bogey på det hul. 1/3 giver bogey, 2/3 giver par og 3/3 giver birdie. Du skal være i par eller bedre for at gennemføre spillet.

Scorekort til 9 huller af 3 slag øvelsen